Dobbelt op på haj!

Ubegribelig, men sandt – eksakt samme scenarie udspillede sig igen i dag. Lige kommet hjem fra survey. Træt, sulten og kold. Råb og løb mod vandet. Sindssyg svømning og adrenalin i årene.

Præcis på samme sted og på samme klokkeslæt som i går, cirklede en endnu større hvalhaj rundt. Denne gang overvandt 4 andre og jeg vandene og mødtes med den i et kort intenst øjeblik. Fantastisk, fantastisk, fantastisk.

Som om jeg ikke var ovenud lykkelig nok, for 2 hvalhajer på 2 dage, poppede der pludseligt og frejdigt en hel flok af kæmpe sorte finner op i overfladen, omkring 200 meter fra os. 8 fuldvoksne Pilot Whales svømmede rask fordi os og lykønskede os vores hvalhaj møder. Vi havde dog ingen chance for at svømme tæt på dem, da de skød en habil fart, men vi kunne nyde synet af dem rulle op og ned i overfladen.

Fed julegave fra Neptun.

De bedste jule hilsner:

-          Anderas

Hvalhaj -

Endnu et uforglemmeligt møde.

Hver eneste dag joker, diskuterer og drømmer vi om hvalhajer, fordi de simpelthen er noget ganske særligt og ultimativt. Mystisk, rolig, kraftfuld og sjælden.

Fiskere gennem århundreder har rapporteret om disse kæmper, der roligt svømmer i overfladen for at spise plankton og jellyfish. Trods det, at vi så godt som altid har kendt til hvalhajen og altid har været fascineret af den, ved vi så godt som intet om den – dens rute, levemønster, maks. alder, hvor de parrer sig, hvor de fødder, hvor dybt de kan svømme og hvad pokker de laver dybt nede i ingenting, når deres føde er i overfladen. Sammenlignet med almindelige hvaler, er hvalhajen overlegen, da den ikke er tvunget til at gå til overfladen for luft. Forsøg med radiosender på hvalhajer har vist at de dykker meget dybt for meget lange perioder og ofte dybere end radiosenderne kan modstå (1000 m.) - derfor har det aldrig lykkedes at løse hvalhaj mysteriet, simpelthen fordi de forsvinder.

Den 22. december 2009 kl. 12:28, efter en vellykket morgen-survey ud for Sonok-bay, kom hele teamet traskende træt og sulten tilbage fra båden og smed alt udstyret på den dertil indrettede bænk.

Sekunder efter hørte og så jeg vores Irske deltager, Carmel, hoppe op og ned, mens hun råbte ”Big Fish, biiig fish” og pegede ud mod det ene fjerne hjørne af vores lokale MPA. En stor hajfinne skar blødt vandet. Min nyindkodede tilstand ”Whaleshark” blev slået til og jeg smed, bogstaveligt, alt jeg havde i hænderne, greb mine finner og maske og hoppede i vandet. Distancen mellem hajen og os var godt og vel ½ km og vi vidste at den kunne forsvinde lige så pludselig som den var kommet. Der skulle svømmes stærkt og lydløst.

Når man ligger i vandet, svømmer for fuldkraft, i halv meter store bølger og jagter verdens største haj, som du har drømt om og ventet på i ugevis, pumper glødende varm adrenalin rundt i kroppen og tvinger armene og benene til at fortsætte ufortrøden. Efter få minutter var vores Science Officer, Ben, og jeg de eneste fortsat jagtende, tidevands understrømmen og bølgerne havde langsomt tappet resten for energi. Råb fra land, om at vi skulle komme tilbage, ekkoede. Vi fortsatte, Ben havde endnu ikke set sin første hvalhaj efter 6 måneder i Filippinerne og jeg var besat af tanken om at svømme med endnu én.

Pludselig og uden varsel ændrede mit udsyn fra komplet ingenting-blåt til et You-Tube-genkendelsesagtig-syn. En krummet hvalhaj, med en fuld opspilet mund nedstirrede mig, mindre end 2 meter foran mig. Jeg skreg halv i angst og halv i overvældelse; ”BEN, IT IS FUCKING HERRE!!”. Den blev på samme sted for et par minutter og lod sig beundre, hvorefter den svømmede ud mod Napantao 60 meter lodret drop-off. Den dykkede i en let vinkel ned i dybet, ned over væggen. Som spejlbilleder af hinanden fri dykkede både Ben og jeg ned og følte dens nedstigning, indtil smerten i vores lunger overmandede os. Saligt smeltede dens mørke krop og omrids sammen med dybets mørke og kun dens lyse brikker stod tilbage som kontrast i et sekund eller to før den forsvandt totalt ned i dybet. Det mentale billede eksploderede i en fælles jubel.

Mange drømme imødegås på ét og samme tidspunkt og risiko for skuffelse var potentiel, men heldigvis kunne mødet sagtens, og mere til, leve op til selv de bedste drømme. Omstændighederne og måden det udspillede sig på var perfekt – ikke en australsk mini flyver med et ekkolod der spottede den og en lille hurtig speedbåd der droppede en af ved siden af den. Nej, vi ventede og drømte, og kæmpede og fandt.

Til historien, høre også de utallige mislykkede forsøg, hvor vi sprang i vandet og svømmede som besatte og mødte aldrig andet end kulsort koldt understrømsvand. Hvalhajer er for seje!

Var mening jeg ville skrive om jul og min julegave til mig selv i dag. Men det må blive senere, hvalhajen var sejere.

Gældelig jul og godt nytår

Andreas

Community work

For at sikre fremtid bæredygtighed, ”awareness” og hensigtsmæssig forvaltning, bruger vi meget tid på at uddanne lokalsamfundet i koral revenes levevis, opbygning og deres samfundsmæssige og biologiske vigtighed.

Mange Filippiner og turister regner koraler for farverige sten, som man kan røre og stå på efter behag. Ligeledes mangles en forståelse af at koralerne indirekte er Filippinernes fødekilde, da deres primære fødekilde er fiskeri. Mange års uhensigtsmæssig og uhæmmet fiskeri har efterlad vandene og revene overfisket og ødelagt. I vores daglige arbejde ser vi efterladte net, liner, fiske- og hummer fælder og vi ser så godt som aldrig voksne, fertile groupers, snappers og tunas (Hvilket er de vigtigste spise- og eksportfisk) uden for MPA’s (Marine protected area). På grund af manglen på store fisk, er lokale fiskere, gennem de sidste 15-20 år, begyndt at bevæge sig ned gennem fødekæden og de fanger nu gladelig små kulørte fisk som Moorish Idols og Bytterflyfish. Derfor er det så vigtigt at få oprettet MPA’s, hvor fisk og koraler kan få ro og voksne sig store og frugtbare. Populært sagt vil MPA’s virke som fiskefabrikker for fiskerne.

Ved at uddanne lokale på tværs af social status, uddannelse og alder opnås interesse og forståelse for at bevare koral rev og udnytte dem hensigtsmæssigt.

Blandt andet har CCC iværksat: Teacher training, Wall painting, Open days, School lectures, Reef Rangers og CCC introduction. CCC introduction er den mest omfattende, hvor fx en lokal landsbys kaptajn bliver inviteret til at modtage den fulde CCC træning og uddannelse, over en 5 ugers periode og deltage i projektet på lige fod med resten af os frivillige. Ligeledes har 20 repræsentanter fra regeringen haft et 5 dages kursus og vi har deltaget i x antal lokale arrangementer, hvor vi skulle repræsenterer CCC.

”Reef Rangers” er en gruppe af High School elever som modtager basis uddannelse og får en introduktion til livet omkring kysten, over en weekend. Som et afbræk i uddannelsen lærer de CCC Afrocoral sangen, som en lokal ven af organisationen, Ryan, har skrevet. Jeg har oploadet en video, hvor Reef Ranger’erne synger sangen sammen med nogle af projektets øvrige deltagere.

Lyrik:

Everybody!

We are the corals that live

in the sea.

And we are animals, the home

for the fishes

We'll make it happen what u'v wished

You can't touch me

I am so fragile and breaks

Easily.

You can not step on me

Nor you can not stand

I want to make you understand

Chorus:

(that) We are so important

For the fish, we are their foodland

We can be their home and shelter

When there's storm.

You're so very lucky.

Everybody you mush be happy.

We are always here to stay

in your MPA.

Can you protect us

from all the threats and danger?

Can you help us

to make us safe here always?

We'll become friends

Loving each other til the end

(Repeat chorus)

Sharkwater and free-diving

Interessant dag, med mere end 5 timer i vandet!

Opdagede at en flok generte Black Tip Reef sharks holder til i et stenrev få hundrede meter fra vores base. Så snorklede insisterende rundt i området, i al den fritid jeg havde mellem undervisnings dykkene, for at betragte disse slanke 7-sansede rovdyr patruljere.

Dette gav den perfekte kulisse for en omgang fri dykning – hvor så vel krop, som sind udfordres. Free-diving er et fantastisk supplement til scuba-diving, det giver et specielt intimt indtryk og udfordre mere, på grund af dens naturlige begrænsninger.

Friske billeder. Klik på billedet for at komme til albummet.

Cheers!
Andreas

Advent nyt og Woaw-besøg

En elegant flydende flappende skikkelse skimtet, råb i overfladen og langsomt nærmende.

Dagene går med dykning, dykning og fiske snak og det er efterhånden begyndt at føles som hverdag. Søndag er vores ”dykke-fri-dag”, alle har en form for hade/eleske forhold til den, for det føles som utroskab ikke at smage på den tørre tankluft en HEL dag.

Ikke meget har ændret sig, hverdagene går med surveys, uddanne de nyankomne og holde basen praktisk kørende. Aktuelt forsøger vi at implementere et nyt kortlægningsprojekt af et lokalt MPA, da Leyte-regeringen vil forsøge at igangsætte en ny turist-offensiv i området. Projektet har vist sig mere omfattende end først antaget da området dækker godt 80.000 m2. Arbejdet med kortlægningen er heldigvis ganske underholdende, da koral revet er et af de absolut bedste i området. Hverdag dukker der noget spektakulært op – fx. en kæmpe aggressiv Cuttlefish, der forsøgte at spise min roommate Stuart, unikke sjældenheder som Ornate Ghost Pipefish og dusinvis af giftige Scorpion- og stonefish.

Jeg har gjort det til en vane altid at være klar som den første og hoppe direkte i vandet, så jeg har 3-4 minutter metitations-snorkeltid for mig selv, inden resten af teamet og arbejdet melder ”order to go”. Som sædvanligt tjekker jeg hurtigt de kendte ”hot-spots” og ”cleaner-stations” for Turtles, Baracudas, Tunas, Blæksprutter, hajer og andet spændende ”stort”, som normalt hurtigt tager flugten når CCC-maskinen går igang med opmålinger og prøver.

Mens jeg snorkler ud, sammen med min australske body Allan, spotter jeg pludselig noget roligt flappende sort ca. to meter under overfladen. Jeg fokuserer og konstatere at jeg har øjenkontakt med et af underverdens absolut mest fascinerende og mystiske væsner. Et væsen der uændret har overlevet dinosaurerne, aldrig er blevet observeret med en sygdom, men alligevel efter millioner af harmoniske år må se sin race i knæ, truet på dens eksistens, truet på grund af ”gourmet” suppe. En 2 meter Devil Ray cirkler rundt foran mig, navigere og styre showet med dens to store adrætte vinger, mens den fredsommeligt sier vandet for plankton og Jellyfish. Jeg ryster hovedet og råber til min body bag mig, hvorefter jeg igen lader mig beruse af denne sjældne gæst.

Indtryk må være key-word`et for mit ophold. Selv de dage, hvor alt er fugtigt, regnen eller solen stormer uhæmmet, papir arbejdet driller og kun irriterende teenager gobys og stikkende jellyfish poserer, er på en eller anden måde alligevel interessant, selvom man i situationen bander en smule og gemmer sig lidt i redningsvesten. Men hver eneste aften indtil nu, har jeg altid lagt mig i min bambus seng og faldet i søvn på sekundet, glad og tilfreds.

Jeg har oploadet en ny omgang billeder, trods internettets ringe samarbejdsvillighed. Jeg kunne skrive side op og side ned om hver eneste billede, men det må blive næste gang. Billederne er blandt andet om en grotte vandring, jungle vandring, uddannelse af lokale high school unge, Fred The Show fremvisning, Mangrove plantning, en lokal storskærmsfremvisning af en boksekamp, solnedgange uden for vores hoveddør, ture i vores mini bus, vores båd og base, en strandtur og billeder fra båden.

Klik på billedet nedenfor for at komme til billede galleriet.

De allerbedste 1. advent hilsner

Andreas Kjær

Me and Fili

Et par billeder af mig i Filippinerne. Desværre kun få fra surveys, da kamera er forbudt i "arbejdstiden".
Klik på billederne for at se dem i stor udgave.

Surveys - Just another day at the office

En survey er dét 16 briter, 1 franskmand, 1 australier, 1 tysker og 1 dansker har rejst jorden rundt for at gøre. Velkendt er, at information er magt. Kun ved hjælp af en vis mængde magt kan koralrevene reddes. Derfor laver vi surveys, derfor rejste vi. Surveys er indsamling af jomfruelig marine information, som tilsammen skal give et billede af hvad der egentlig er ”down-there”, hjælpe os til at forstå det der er og hvordan det håndteres bedst for både lokal samfundet og for fremtidens koralrev.

Én survey har en længde på 10 meter, 5 meter i bredden og 5 meter i højden. Normalt tager det 10 - 20 minutter at udføre én survey. Et team af fire CCC dykkere udfører surveys. Hver dykker har forskellige opgaver:

Person nr. 1 er ”Physical” og er makker med ”Fish”. Hans opgave er at notere alle de fysiske forhold, tage vandprøver, tegne kort og lede dykket. Dette indebærer alt fra notering af strømstyrken og retningen, vandtemperaturen, saltindholdet, identificerer koral sygdomme, koral skader, forurening, bundens hældning og i det hele taget lede dykket i den rigtige retning, den rigtige distance og observere at den nødvendige sikkerhed overholdes.

Person nr. 2 er ”Fish” og logisk nok, er hans opgave at notere alle fisk der svømmer igennem eller opholder sig inden for ”survey-tunnelen”. Alle fisk skal identificeres til familie niveau, mens alle ”target” fisk skal et trin videre ned til art niveau. Ca. 70 % er target i en normal survey. Vi lære 60 fiske familier og 80 fiske arter.

Denne fisk er ”target”, dens familie er Rabbitfish, mens dens art er One Spot Foxface.

Person nr. 3 er ”Coral” og hans opgave er at identificere og notere alle koraler i området. Man opdeler koraler i to kategorier; Acropora og Non-acropora. Vi har 45 ”target” arter som alle er non-acropora, resten, såsom Acropora’erne, skal ”kun” identificeres og noteres til deres leveform (Koral strukturen).

Person nr. 4 er ”Invertebrates & algaes”, hvilket inkluderer over 150 specifikke ting. Hans rolle er faktisk at notere kategorien; ”alt andet” – lige fra Sea fans og sponges til krabber og rejer til nudibranchs og muslinger til alger og blødkoraler. Et interessant job, men krævende.

Hvis alle personer er færdige med at notere afsluttes dykket eller, hvis muligt, fortsætter vi med endnu en survey. Normalt laver vi 1 – 3 pr. dyk.

Ovenstående er ca. halvdelen af survey-arbejdet, resten foregår med papir og blyant efter solen har takket af.

På vidunderlige mange fronter er dette arbejde tilfredsstillende – Den lille eventyrer inde i maven er glad, idealisten nær hjertet kan flage stolt, kroppens fysiske batterier tappes og hjernen jubler, fordi den bliver udfordret hver eneste gang vi dumper ned gennem det blå 3D rum.

Var stolt og glad, da vores ekspeditions leder spurgte mig, på vej ind fra båden, med mit udstyr over skulderen og t-shirten i hånden, hvordan dagen havde været og jeg kunne smilende svare; ”Just another day at the office – fantastic”

Avis artikel

Klik paa billedet for at faa den i en stor laesevenlig udgave.

1400 minutter UW, 30 dage i shorts og hvalhaj drømmeri

Turen gik med fly fra Manila til Tacloban, hvor en Filippinske CCC-råbende mand ventede. Flere filippinske passagerer spurgte mig om jeg var turist og hvad i alverden jeg ville på Leyte – tydeligvis ikke et almindeligt turistmål. Lufthavnen var på størrelse med Dejbjerg kirke og landingsbanen som fodboldpladsen. Samtlige hvide (5) mennesker ombord på flyet viste sig her at være nye deltagere på projektet. Alle briter, undtagen en enkel amerikaner. Vi blev losset ombord på en gammel stønnende mini van og gav os i kast med en ca. 150 km kuberet tur til bassen. Vejen var rynket, solen viste ingen barmhjertighed, luften var tæt af sved og duften af våd jungle – men humøret var højt. Turen var 5 timers intens oplevelse; i det ene minut overhalede vi en fyr ridende på en ko, senere var junglen forvandlet til rismarker og gennem hele turen spekulerede jeg om det her var en by eller en jungle, for overalt langs ”vejen” var der små ”hytter” af bambus under de ellers så dominerende kokospalmer. Overalt kiggede folk nysgerrigt efter os og børnene lyste op og vinkede som gale når de så vores hvide skind.

(Det hvide til hojre i billedet er vores base. Langt langt ude i ingenting.)

Efter 5 timers sveden havde jeg næsten opgivet min tillid til chaufføren, men pludseligt holdt stønnene op og vi var fremme. En stor hvid bygning, ca. 5 meter fra vandkanten, kun med stålplader som tag hilste os velkommen. Forsigtigt og træt listede vi ind af hoveddøren og mødte et bundt af glade, stor smilende og hilsende CCC-deltagere (18 i alt), der ventede med varm aftensmad og klassikere på stereoanlægget. Jeg blev tildelt et ca. 15 m2 stort værelse sammen med to andre. Der var ingen skabe, kun en seng til hver og vi blev informeret om at vi endelig ikke skulle bruge toilettet inden rundvisningen.

Rundvisningen var interessant. Klokken var ca. 22:00 og alt var sort. Vi blev bedt om at finde vores lommelygter og en spand og møde Richard (Ekspeditions lederen) udenfor. Han førte os ca. 5 minutters gang ind i junglen til en lille kilde. Alt omkring os bevægede sig, sang eller raslede i skovbunden. Kilden er den eneste mulighed for ”rent” vand til bad fortalte Richard og fortsatte med ”Forresten husk en lommelygte hver gang, for her er slanger og kæmpe edderkopper, som i ikke har lyst til at møde og i vil højst sandsynligt komme til at bade når det er mørkt, for vi skal arbejde indtil solnedgang hver dag”. Efter dette tog han os med ned til havet via nogle beton trapper og sagde at her skulle vi fylde vores spande til toiletterne, for toiletterne kan ikke skylde ud. Det næste var en præsentation af de lokale vagter, som lå halvsovende i en hængekøje og legede med deres rustne pumpguns. Vagter er standard i Filippinerne, så det er ikke fordi det er specielt nødvendigt. Den lille briefing sluttede med informationen: morgenmaden kl. 06:00. Vi var alle pisse trætte og vi manglede alle at pakke ud og fixe vores senge.

Kl. 07:30 næste morgen startede vores første lektion omkring marine livet. Ca. 45 koral arter, 30 alger og græsarter, 75 invertebrates, 60 fiske familier og 80 fiske arter er ”target”, hvilket vil sige at vi skal kunne huske dem uden ad og identificerer dem. Navnene på halvdelen er vel og mærket på latin. Lektionerne var ekstrem intense, om morgen undervisning i klasselokalet, efterfulgt af en ”pointy dive”, hvilket er et dyk med en erfaren CCC dykker, som peger på en koral og derefter på en skriveplade med dens navn. Samme omgang om eftermiddagen. Al tid efter og indimellem sad vi med næsen i en bog. Meget gav ikke særlig meget mening. For eksempel kunne han pege på noget papir lignende og så på navnet; Faviidae Echinopora. Det gjaldt virkelig om at have huske hatten på og koncentrere sig, hvis ikke man ville hægtes af science-toget. Måden jeg lærte alle navnene på og senere at linke dem til de pågældende koraler var ved at digte en lille historie omkring dem. For eksempel; Polyphyllia Talpina – (Bonus info: Koraller er grupperinger af polypper) En polyp hyller fordi den har tandpine. Måden jeg så linkede den til den pågældende koral var fordi den har en masse strittende tentakler, hvilket ligner for mig at den rækker ud efter hjælp på grund af tandpinen. Det virker lidt dumt med historierne, men det virker. For at få lov at lave ”survey’s”, hvilket er det vi kom for, skal vi bestå 12 prøver. Det består af teoretiske prøver, pointy prøver, trial prøver og survey prøver. Jeg var heldig at bestå alle prøverne på første forsøg, så min optrænings tid blev små 2 uger. Andre var mere uheldige og vi har endda én der først lige er bestået alle efter 3 uger. CCC tager prøverne meget seriøst og giver ikke noget i svingene, hvis de ikke kan regne med vores data, er det hele lige meget.

Træningsdagene inkluderede verdensklasse dykning. Det hele foregik i nogle af de mest jomfruelige koralrev i Filippinerne og vi så ekstremt meget spændende; frogfish, Stingrays, Triggerfishs, Moray Eels, Pyjama Cardinals. Jacks, Giant Clams, Turtles, Lionfishs, Seasnakes, spider crab, Tobys, Cuttlefishes, Octopus, cowfish, Barracudas, Trumpetfishes, Filefishes, nudi’s, Trunkfish, Scorpionfishes, Boxfishes, Juvenile Spade fishes, Spade fishes, Crown of thorns og tusindvis af andre super cool ting. Alene uden for vores hus rev blev der blevet spottet hvalhajer tre gange i denne periode, men uden held for mig. En af gangene var vi cirka 10 dykker der skulle studere nogle sponges på bunden. Da vi kom op havde to af vores egne set en 12 meter lang hvalhaj svømme 3 – 5 meter over hovedet på os, uden nogen af os hvad lagt mærke til det – frustrerende! Men også pirrende.

Vi bruger hver eneste dag, mandag til lørdag, på at lave survey’s. En normal dag kunne se ud som dette: sejler af sted kl. 07:30. Ombord gør vi vores grej klar og repeterer teorien en ekstra gang. Kl. 09:00 hopper første team i vandet for at lave morgendagens dybde survey (25 meter). Efter alle teams har været i vandet, spiser vi frokost og venter til første team har haft 3 timer på overfladen (Én af CCC konservative regler for sikker dykning). Alle teams laver endnu en survey (<18 meter) og her efter vender skuden hjem til papirarbejde - registrering af dagens indsamlede data. Dette tager normalt ind til aftensmad, efter mad er der hver dag en eller anden form for undervisning; Marine liv, første hjælp, oxygen håndtering, dykker kursus, certificeringer eller indføring i CCC’s arbejde, strategier og visioner. Vi får normalt fri omkring kl. 20:00, hvor de fleste normalt finder vej til sengen meget hurtigt.

Indtil videre har undervisningen givet mig baseline check (De 2 ugers træning, CCC’s egen metode), Emergency first aid, Rescue diver og reef check (International metode) certifikat.

Dagene på båden er fantastiske, varme og oplevelsesfyldte. Vi har normalt cirka en times transport tid langs kysten. Det giver rig mulighed for at studere de mange små, ekstrem simple og afsidesliggende fiskehytter, junglen som går helt ned til vandkanten, delfiner og flyvefisk som bryder havets monotone baby-bølger og de dominerende bjerge, som viser sig som grønne bomuldstoppe, på grund af den altdækkende palme jungle. Om bord dræner solen og varmen ens energi, så folk forsøger i løbet af dagen at opsnuse en smule komfort og spare på energien, mens vi med moderat fart glider langs den inspirerende varierende kyst, der skifter fra smukt pudder sand, til store kamppesten, til alle former for rå klippe. Frokosten består af ris og grønsager - hver dag. Kedeligt, men i disse omgivelser og med Jack Johnson i Ipod højtaleren, smager det som is. De tre timers overflade interval bruges til ”afskysvækkende” tidsfordriv som solbadning, svømning, fantasifulde udspring fra båden, sove, spille kort, høre musik eller læse. Tro det eller ej, men det er faktisk hårdt arbejde at bruge 5 – 8 timer på en båd hver dag.

Nogle dage er der alternative ting på programmet, for det meste omhandler det repræsentation i lokal samfundet. For eksempel var vi en dag inviteret til hel stegt pattegris hos den lokale høvding, en anden dag blev vi udfordret til en basketball (Ph. Nationalsport) dyst af de lokale helte, en eftermiddag brugte vi ved en nærliggende skole til at opføre et teater spil, male fisk på en væg og fortælle om koralrev og lignende og i sidste weekend deltog vi i det årlige Fiesta, hvilket er en kæmpe folkefest på højde med vores jul og nytår. Folk spiser som gale hele dagen og om aften og natten danser de disco og techno i en øde plet i junglen. Det var alle suveræne oplevelser, hvor vi virkelig fik chancen for at tale med de lokale og forsøge at forstå dem. Jeg føler mig nærmest som en berømt opdagelsesrejsende her, folk kommer strømmende hen for at tale eller danse med os. For eksempel kom en lille pige hen og ville danse tango med mig midt på gaden i den lokale landsby. Den lokale ”De-hårde-gutter”-bande kom løbende med øl til os og ville være vores venner. En lille speciel ting var ved festen; fyre byder ikke piger op til dans eller omvendt. Fyre byder fyre op til dans og hvis den ene fyr ”godkender” den anden lader han hans søster eller veninde danse med ham.

Andre dage popper de alternative oplevelser bare op. For eksempel en dag lagde en stor DANSK dykkerbåd til lige uden for vores hus rev. 50 dykker og strand glade danskere kom strømmende i land i små motorbåde. Jeg blev hurtigt skubbet frem, af vores ekspeditions leder, for at skulle repræsentere os og fortælle om stedet. Det endte med at jeg blev inviteret ombord til cocktails, vin og aftensmad. Det var virkelig rart at snakke lidt dansk igen (Kun britiske deltager og 1 amerikansk) og slappe af i civiliserede omgivelser (Især med toiletter der kunne skylde ud!). Inden jeg forlod skibet havde jeg armene fulde af ”skatte”, såsom danske aviser, bøger, tyggegummi, slik og ikke mindst Waterproof plastre (Hvilket er i meget høj kurs når man dykker så intensivt som her).

Men den største af alle oplevelser indtil videre skete i dag (d. 29/10/2009). På vej fra morgendagens survey til eftermiddagens tog, Andreas Kjær sig lejlighedsvis en lille lur. Pludselig blev jeg vækket af et lille spark i siden af en af de andre. Han sagde et eller andet sludder og peger ud i vandet. Dvask kiggede jeg ud og spurgte om det igen er delfiner der leger. Men øjeblikkeligt gik det op for mig at det er en hvalhaj og søvnen forsvandt med ét fra min krop. Jeg sprang op, grab mine finner og maske, sprang på hovedet i vandet, som den første og begyndte at svømme som pisket. Det første jeg mødte efter 2 minutters svømmen var en mur af store tunfisk, som jeg kort betragtede, inden jeg skimtede noget langt større og langt mere interessent på den anden side. En 7 meter lang hvalhaj lå i overfladen og spiser vandmænd. Min krop rystede, trods afstanden stadig var omkring 20 meter. Jeg stak hovedet op og råbte til de andre, inden jeg med fuldkraft svømmede imod den. Da jeg var omkring 5 meter fra den, vendte den pludselig skarpt og skiftede kurs imod mig. Ala Deep Blue Sea scener poppede pludselig op i hovedet på mig, da jeg opdagede at den 7 meter lange haj havde kollisionskurs mod mig. I et speltsekund fyldes jeg af frygt, men lige så hurtigt som frygten kom, forandres den til ærbødighed og respekt for denne prægtige ufarlige fisk. Som bøgerne og de andre dykkere adskillige gange har fortalte mig, undveg den mig elegant, for hvalhajer vil ikke angribe eller ramme folk, den testede og undersøgte mig bare. Roligt cirklede den rundt under mig, mens de andre fik padlet sig frem. Den lod sig beundre i ca. 5 minutter, hvorefter den dovent slog et par slag med halen og satte tempoet op. Mig og en ven, Joe, havde kræfter i benene endnu, så vi valgte at svømme, fuld kræft, med den i ca. 3 minutter, hvorefter den stoppede op og gav os, de vedholdende, et par minutters show off i belønning. På dette tidspunkt var der kun os to, hvalhajen og the big blue. Den cirklede et par gange rundt og kiggede på os og tog afsked, hvorefter den krummende dens gigantiske krop mod overfladen og dykkede lodret ned i det skrigende blå ingenting.

Det var en kæmpe oplevelse for os alle, selv vores marine underviser havde aldrig før svømmet med en hvalhaj. Vi var euforiske og diskuterede ivrigt vores første måde med en kæmpe. MEN; faktisk var det slet ikke en kæmpe; vores underviser fortalte at den maksimal var 7 meter lang, hvilket vil sige at den stadig ikke er voksen. Jeg er og var lamslået over at den rent faktisk kan blive over dobbelt så stor. Forhåbentlig får jeg også chancen for at møde et stort eksemplar.

Disse første 30 dage har forandret, bidraget og rykket en masse i mig. Jeg har aldrig før lært og oplevet så meget, på så kort tid. Det burde næsten være SU berigtiget; for dette slår en hver form for engelsk, samfundsfags og biologi undervisning jeg nogensinde har modtaget. Hver dag, time, minut bombarderes jeg af store og små dråber af nye indtryk, forståelser og livsanskuelser, dels fra undervisningen, den filippinske kultur og britiske kultur.

Per Højholt (f. 1928)
   En dråbe til den
   slettes i ringe
   den ikke var før

Det kan ikke undgås at dette eventyr vil påvirke mig, ændre mig, danne mig og, forhåbentlig, forbedre mig.

Med venlig hilsen

Andreas Kjaer

Manila - Money talks

En fransk ven her fortalte mig, at verden ikke bare er én verden. Dette, Manila, er en kynisk fremmed jungle, en norsk 60 årig fastboende mand beskrev sarkastisk stedet som: "The rich losers country", stedet hvor du kan købe alt.
Penge er reel magt her - du kan for 1000 pesos (100 kr.) få politiet til at kigge den anden vej, for 5 pesos (50 øre) kan du få folk til at bære dine tasker, for 400 pesos (4 kr.) kan du få én mands arbejdskraft i et døgn, 1000 pesos (100 kr.) kan du få en kvindes kærlighed, 10 000 pesos (1000 kr) kan du tage hendes barn med hjem, for 150 pesos (15 kr.) serveres en stor Big Mac menu, for 6000 pesos (600 kr.) (plus 1000 pesos til politiet) kan du få slået din filippinske nabo ihjel, 500 pesos (50 kr.) har du din egen privat taxi i en halv dag, 1000 pesos (100 kr.) koster en guitar, for 50 pesos (5 kr.) vil en lokal være din ven og fortælle om sit liv over en øl og for 10 pesos (1 kr.) kan du få et råd af fx. politiet, en købmand eller en tilfældig på gaden. Alt her koster penge og alt er til salg.

Skræmmende og stødende, men som sandt er, denne verden skal og kan ikke sammenlignes med vores verden - Dette er Manila.

Jeg ser frem til at komme ud af Manila og få hovedet under vandet.

Every turn is a trip

De første dage, i selskab med backpackers fra hele verden, har været enestående. Det har været en koncentreret kultur-indsprøjtning, krydret med diskussioner og rejse-historie-fortælling fra australier, israelere, britere, afrikanere, amerikanere, canadiere, filippinere og franskmænd. Mit navn er nærmest kun blevet brugt af mig selv, alle er benævnt med deres nationalitet. Om i vil det eller ej, føler jeg mig lidt som danmarks repræsentant. :-)

"Come on, Mr. Denmark, join us!"

Aldrig før har min horisont blevet udvidet af en så koncentreret dosis.

- Andreas

Aftenen før døgnet før morgenen

Denne næst-sidste dag hjemme er blevet brugt til at gøre mig mobil - samtlige personlige rødder er nænsomt blevet hevet op, rationaliseret, arkiveret og pakket i tasker, ringbind, mapper, bæltetasker, lommer og sågar scannet ind og lagret elektronisk. Aftalerne og formaliteterne er endnu en gang blevet krydstjekket og de sidste løse ender er grundigt blevet forankret til det øvrige planlægnings fundamentet.

"Nej tak mor, jeg behøver ikke flere morgenmads produkter, de bliver bare for gamle inden jeg kommer hjem" tog jeg mig selv i at sige forleden. Igår meddelte jeg mine samarbejdspartnere i Filippinerne at min korrespondance vil aftage, med ordene: "Now the planning time is over and I am switching to the next level; Action".

Med den ødelæggende Manila-tyfon i baghovedet, hænderne fulde af backup-medicin, underbukser og dykkerudstyr, munden der konstant arbejder med at få vredet de sidste råd ud af forældrene, mobilen der blinker trofast på sengebordet, computeren der hilser et nyt musiknummer velkommen, føddernes energiske trippen op og ned af trappen fylder huset i den sidste travle stund. Alvoren er rigtig ved at tage fat og jeg gælder mig mere end nogensinde!

Ready to go.
Andreas Kjær

Trænings dyk i Slåen Sø

16/9/2009 besøgte Simon Hvid og jeg Slåen sø i et 81 minutter langt trænings dyk.

Oplevelsen står tilbage som et af de absolut flotteste. Vi lagde ud med at svømme ud mod bunden af søen, hvor man tydeligt kan mærke den kraftige, iskolde, kildevands tilførsel (ca. 8 m).

Derefter nød vi at stige op til ca. 6 meter og følge den gamle søbred, som står som en lille indadskrående rustik skrænt. Langs skrænten var der pletvis vegetation og store stimer af små til medium store aborrer. Store rustikke trærødder lå enkeltvis spredt i området og dannede skulpsuragtige monumenter, der vidnede om tidligere tiders skove. En fanskarer af trofaste aborrer patruljerede omkring disse kunstige "rev". Flere steder fik man tanken at skrænten havde været udsat for angreb af en gigantisk boremaskine, da der var store huller ind i skrænten, som de yngste aborrer brugte som rutschebane skjul. Hullerne var naturligvis skabt af forrådnede trærødder.

Vi fortsatte op mod søens bred(1-3 m.), hvor vi indledte vores drøm om at svømme med søens konger eller en af dens prinser. Langs bredden er der meget varierende vegetation i en forfriskende symbiose af den ovenforstående skovs historiske rester; gamle grene, træstammer og træstubbe. Vi fik flere gange følelsen af at besøge et af zoologiskhaves odderakvarier. Her brugte vi lang tid i en nærmest meditationsagtig tilstand på at spejde efter søens herskere. Ubevægelig, men langt fra livløst, tronede en god halv meters gedde mellem sivene. Den betragtede os kort og konkluderer at den havde fået besøg af Aliens, ufarlige dumme Aliens. Den daskede respektløs afsted ind mellem sivene, da jeg nærmest kolliderede med den, i mit forsøg på at lave en undersøisk nødopbremsning, da jeg febrilske vågnede op af min trance ved synet af magt og steg en halv meter op. Kort får man fornemmelsen af at prinsen tænkte; "Idiot, hold dig til overfladen, hernede regerer jeg!". Trods dens arrogance gav den os lov til at svømme med den i et par minutter, inden den definitivt afsluttede showet med et kræftfuldt slag med halen. Langs bredden gentog denne seance sig et par gange.

Vi dykkede atter ned til den lille skrænt for at følge den hjem til udgangspunktet. En stor stime af aborrer gjorde os med selskab og vi dykkede rask afsted med en velfornøjet fornemmelse. Sigten som havde været fremragende under hele dykket, afslørede svagt og pludseligt omridset af en gedde, omridset var identisk med de tidligere gedder, men proportions forholdet var ganske anderledes. En stor kæmpe svævede over bunden, den virkeliggjorde på ét mikrosekund begrebet predator for to unge uerfarne dykkere. Vi nærmede os i ærbødighed og majestætten tog imod os med åbne arme. Poserede i et minut eller to og svømmede derefter langsomt afsted og lod os svømme på hver side af den i op mod 5 minutter. Kraftfuldt skød den raketten af og forsvandt ud i søens brune mørke. I en rus af UW-highfives og store øje svømmede vi tilbage. Heldet spillede os endnu et pus, for majestætten var åbenbart en Paris Hilton-gedde, for den overhalede os højtidligt og lod os bade den i rammelys igen.

Kærlig hilsen
Andreas Kjær

Noget mellem hænderne

De officielle papirer, så som visum, billeter og medlems certifikat (Billedet), er ankommet med posten. Dejligt med noget fysisk mellem hænderne. I lang tid har tingene bevæget sig på et uhåndgribeligt planlægningsniveau, hvor pengene bare strømmede ud af kontoen - fustrende. Selvom det er lidt, motiverer disse dokumenter meget. Dog har jeg pt meget svært ved at fatte at jeg om 15 dage, fra skrivende stund, skal rejse...
- Andreas

Hvem siger der kun skal dykkes?..

Dagene inden afgang går med planlægning og drømmeri...
- Andreas

Udstyr #1

De første dele af mit udstyr er nu på plads og klar til at tælle et par fisk og kigge på et par sunkne både. Udstyret på billedet er følgende:

• BCD: Scubapro T-force
• Regulator sæt: Scubapro MK11 + R295 + R295 Octopus
• Computer: Uwatec Aladin Prime
• Instrumenter: Scubapro kompakt manometer + Uwatec Bottomtimer & Digital depth Gauge
• Finner: Scubapro Seawing Pro
• Støvler & Handsker:: Scubapro boots & reef gloves
• Kniv: Seasword Titanium
• Mærkerings lygter: Seemann sub
• Kompas m. line: Seemann sub
• Maske m. snorkel: Scubapro spectra
• Samt diverse bøger, manualler og PIC cards.

En Waterproof W1 Semi-dry 5 mm dragt og en Tilly Tec LED500 lygte venter på mig i Manila.

Udstyret er købt hos Alphadiving.dk i Vivild. De skal have stor tak for vejledning og service, samt deres bidrag til realiseringen.

- Andreas Kjær

Departure countdown

Tiden inden min afrejse flyver både faretruende hurtigt og umådeligt langsomt af sted. På den ene side ønsker jeg bare at komme afsted i en fart, men på den anden side føler jeg, at jeg umuligt kan nå at forbedre mig optimalt på alt det der venter mig.

Friendlys guesthouse

Jeg har 5 frie nætter mellem min ankomst til Manila og projektstart. Jeg planlægger at smage lidt på backpacker-miljøet i Manila i disse dage. Jeg har booket mig ind på det legendariske og berygtede Friendlys Questhouse, som er et super simpel, super billigt og, eftersigende, super hyggeligt hostel for internationale backpackers. Værelserne er meget beskedne og indeholder KUN en seng, der er fælles køkken, bad og toilet, så mit incitament for opholdet er ikke stedets facilitteter, men rygterne om de mange potentielle røverhistorier, "Wine and Cheese nights" og eventyrlige bekendtskaber.

Cheers

- Andreas

Arbejd', arbejd'...

I over en måned har jeg været fuldtidsbeskæftiget med realiseringen - det er overraskende hvor mange små og store, spændende og kedelige elementer der konstant skriger efter ens opmærksomhed i et eventyr.

Nogle af de ting der har optaget mig i den seneste tid:

• CCC har afholdt to ”pre-departure meetings” i organisationens hovedkvarter i London.
• Studeret CCC's”recommaned reading” der omhandler Flora og Fauna i de rev jeg vil komme til at arbejde med. (Blandt andet studeret “Philippines survey species identification guide” af Oliver Wood.)
• Udført identifikations arbejde, hvor jeg har identificeret motiver på en række UV fotos fra de omkringliggende rev, både Flora og Fauna.
• Studeret landets kultur og hvilke anbefalinger der er til rejsende der besøger dette land. (Læst blandt andet ”Politikkens turen går til Filippinerne” af Bent Thagesen og rigtig meget på internettet.)
• Sat mig ind i landets aktuelle status. (Har fulgt med i landets nyheder. Jeg har brugt redskaberne ”Google alert” og ”infomedia” til at finde relevante og aktuelle nyheder.)
• Sat mig ind i landets juridiske og finansielle betingelser for ”turister”. (Har haft møder med den Filippinske Ambassade, Europæiske Rejseforsikring og Ringkøbing Landbobank.)
• Undersøgt alle mulighederne for optimal indrejse. (Inkluderet bookning af billetter, visa, logier og så videre)
• Har aktivt skabt et netværk af ”rådgivere”, der via deres egne erfaringer har hjulpet mig og evalueret mine projektvalg. (Fx; Thomas Sindberg (Tidl. CCC projekt leder), Andy Pownall (Resort ejer, RP), Jojo Lorenz (dykker instruktør, RP), Annette Bruhn (Ph.d marine biologi og tidl. CCC deltager) og Jesper Pedersen (Erfaren dykker))
• Har desuden haft kontakt til mange øvrige personer, der alle har hjulpet med at realisere projektet - STOR TAK TIL DEM ALLE!
• Samt har jeg været meget aktiv inde på forum’et dykker-forum.dk.
• Sat mig grundigt ind i dykkerudstyr, dets kvalitet, reservedele og basis reparation, da CCC basen ligger afsides og derfor stiller høje krav til udstyrets kvalitet, funktionalitet og at man selv er i stand til at foretage nødvendige ”indgreb”.
• Repeteret og læst begge mine dykker uddannelsesbøger igen for en ekstra sikkerhedsskyld.
• Udført adskille trænings dyk, hvor jeg har fremprovokeret fejl, for at træne håndteringen i hjemlige omgivelser.

Planlægningen er stadig ung, men den modnes trinvis. Der er "plenty" af arbejde endnu.
Best regards
Andreas Kjær

Point of no return

Pengene er betalt. Den port jeg hidtil blot har smugkigget ind af, er jeg nu trådt igennem, jeg er nu officelt deltager på Coral Cay Conservation; Southern Leyte Coral Reef Conservation Project.

For 3 dage siden rundede min korrespondace med Sangat Island Resort en fælles enigehed og jeg er nu ønsket og velkommen på Sangat Island.

Det er slut med blot at lege med eventyr-tanken, tanken er blevet voksen og virkelig. Virkelig på den virkelig-virkelig måde - hvor tingene forpligtiger, stadiet efter; "gør jeg det eller gør jeg det ikke"; det her er Point of No Return. Turen er bestilt - der er dømt "Order to Go!".

Out or clear

- Andreas