Aftenen før døgnet før morgenen

Denne næst-sidste dag hjemme er blevet brugt til at gøre mig mobil - samtlige personlige rødder er nænsomt blevet hevet op, rationaliseret, arkiveret og pakket i tasker, ringbind, mapper, bæltetasker, lommer og sågar scannet ind og lagret elektronisk. Aftalerne og formaliteterne er endnu en gang blevet krydstjekket og de sidste løse ender er grundigt blevet forankret til det øvrige planlægnings fundamentet.

"Nej tak mor, jeg behøver ikke flere morgenmads produkter, de bliver bare for gamle inden jeg kommer hjem" tog jeg mig selv i at sige forleden. Igår meddelte jeg mine samarbejdspartnere i Filippinerne at min korrespondance vil aftage, med ordene: "Now the planning time is over and I am switching to the next level; Action".

Med den ødelæggende Manila-tyfon i baghovedet, hænderne fulde af backup-medicin, underbukser og dykkerudstyr, munden der konstant arbejder med at få vredet de sidste råd ud af forældrene, mobilen der blinker trofast på sengebordet, computeren der hilser et nyt musiknummer velkommen, føddernes energiske trippen op og ned af trappen fylder huset i den sidste travle stund. Alvoren er rigtig ved at tage fat og jeg gælder mig mere end nogensinde!

Ready to go.
Andreas Kjær

Trænings dyk i Slåen Sø

16/9/2009 besøgte Simon Hvid og jeg Slåen sø i et 81 minutter langt trænings dyk.

Oplevelsen står tilbage som et af de absolut flotteste. Vi lagde ud med at svømme ud mod bunden af søen, hvor man tydeligt kan mærke den kraftige, iskolde, kildevands tilførsel (ca. 8 m).

Derefter nød vi at stige op til ca. 6 meter og følge den gamle søbred, som står som en lille indadskrående rustik skrænt. Langs skrænten var der pletvis vegetation og store stimer af små til medium store aborrer. Store rustikke trærødder lå enkeltvis spredt i området og dannede skulpsuragtige monumenter, der vidnede om tidligere tiders skove. En fanskarer af trofaste aborrer patruljerede omkring disse kunstige "rev". Flere steder fik man tanken at skrænten havde været udsat for angreb af en gigantisk boremaskine, da der var store huller ind i skrænten, som de yngste aborrer brugte som rutschebane skjul. Hullerne var naturligvis skabt af forrådnede trærødder.

Vi fortsatte op mod søens bred(1-3 m.), hvor vi indledte vores drøm om at svømme med søens konger eller en af dens prinser. Langs bredden er der meget varierende vegetation i en forfriskende symbiose af den ovenforstående skovs historiske rester; gamle grene, træstammer og træstubbe. Vi fik flere gange følelsen af at besøge et af zoologiskhaves odderakvarier. Her brugte vi lang tid i en nærmest meditationsagtig tilstand på at spejde efter søens herskere. Ubevægelig, men langt fra livløst, tronede en god halv meters gedde mellem sivene. Den betragtede os kort og konkluderer at den havde fået besøg af Aliens, ufarlige dumme Aliens. Den daskede respektløs afsted ind mellem sivene, da jeg nærmest kolliderede med den, i mit forsøg på at lave en undersøisk nødopbremsning, da jeg febrilske vågnede op af min trance ved synet af magt og steg en halv meter op. Kort får man fornemmelsen af at prinsen tænkte; "Idiot, hold dig til overfladen, hernede regerer jeg!". Trods dens arrogance gav den os lov til at svømme med den i et par minutter, inden den definitivt afsluttede showet med et kræftfuldt slag med halen. Langs bredden gentog denne seance sig et par gange.

Vi dykkede atter ned til den lille skrænt for at følge den hjem til udgangspunktet. En stor stime af aborrer gjorde os med selskab og vi dykkede rask afsted med en velfornøjet fornemmelse. Sigten som havde været fremragende under hele dykket, afslørede svagt og pludseligt omridset af en gedde, omridset var identisk med de tidligere gedder, men proportions forholdet var ganske anderledes. En stor kæmpe svævede over bunden, den virkeliggjorde på ét mikrosekund begrebet predator for to unge uerfarne dykkere. Vi nærmede os i ærbødighed og majestætten tog imod os med åbne arme. Poserede i et minut eller to og svømmede derefter langsomt afsted og lod os svømme på hver side af den i op mod 5 minutter. Kraftfuldt skød den raketten af og forsvandt ud i søens brune mørke. I en rus af UW-highfives og store øje svømmede vi tilbage. Heldet spillede os endnu et pus, for majestætten var åbenbart en Paris Hilton-gedde, for den overhalede os højtidligt og lod os bade den i rammelys igen.

Kærlig hilsen
Andreas Kjær

Noget mellem hænderne

De officielle papirer, så som visum, billeter og medlems certifikat (Billedet), er ankommet med posten. Dejligt med noget fysisk mellem hænderne. I lang tid har tingene bevæget sig på et uhåndgribeligt planlægningsniveau, hvor pengene bare strømmede ud af kontoen - fustrende. Selvom det er lidt, motiverer disse dokumenter meget. Dog har jeg pt meget svært ved at fatte at jeg om 15 dage, fra skrivende stund, skal rejse...
- Andreas

Hvem siger der kun skal dykkes?..

Dagene inden afgang går med planlægning og drømmeri...
- Andreas