Dreaming out loud

I begyndelsen af oktober 2009 og 10½ måneder frem vil filippinernes azurblå hav, farverige jeepneys, malariamyggens summen og kokospalmernes skygge danne rammerne om mit hjem.

I eventyrets første fase deltager jeg som volontør i et marine bevarende Coral Cay Conservation projekt på den sydlige del af øen Leyte.
(Den røde prik)

Efterfølgende tager jeg en dm uddannelse på Sangat Island Resort, hvor jeg parallet skal deltage i resortets dagligdag. (Den blå prik)

Jeg vil løbende beskrive små glimt og solstråler fra mit eventyr.
Til ære for sponsorer, venner, familie og øvrige interesserede.

- Andreas Kjær
"Hard work beats talent when talent refuses to work hard.
- Jeg gør hvad jeg ka', sagde myggen og pissede i søen!"

onsdag den 26. august 2009

Udstyr #1

De første dele af mit udstyr er nu på plads og klar til at tælle et par fisk og kigge på et par sunkne både. Udstyret på billedet er følgende:

  • BCD: Scubapro T-force
  • Regulator sæt: Scubapro MK11 + R295 + R295 Octopus
  • Computer: Uwatec Aladin Prime
  • Instrumenter: Scubapro kompakt manometer + Uwatec Bottomtimer & Digital depth Gauge
  • Finner: Scubapro Seawing Pro
  • Støvler & Handsker:: Scubapro boots & reef gloves
  • Kniv: Seasword Titanium
  • Mærkerings lygter: Seemann sub
  • Kompas m. line: Seemann sub
  • Maske m. snorkel: Scubapro spectra
  • Samt diverse bøger, manualler og PIC cards.

En Waterproof W1 Semi-dry 5 mm dragt og en Tilly Tec LED500 lygte venter på mig i Manila.

Udstyret er købt hos Alphadiving.dk i Vivild. De skal have stor tak for vejledning og service, samt deres bidrag til realiseringen.

- Andreas Kjær

mandag den 24. august 2009

Departure countdown

Tiden inden min afrejse flyver både faretruende hurtigt og umådeligt langsomt af sted. På den ene side ønsker jeg bare at komme afsted i en fart, men på den anden side føler jeg, at jeg umuligt kan nå at forbedre mig optimalt på alt det der venter mig.

torsdag den 20. august 2009

Friendlys guesthouse


Jeg har 5 frie nætter mellem min ankomst til Manila og projektstart. Jeg planlægger at smage lidt på backpacker-miljøet i Manila i disse dage. Jeg har booket mig ind på det legendariske og berygtede Friendlys Questhouse, som er et super simpel, super billigt og, eftersigende, super hyggeligt hostel for internationale backpackers. Værelserne er meget beskedne og indeholder KUN en seng, der er fælles køkken, bad og toilet, så mit incitament for opholdet er ikke stedets facilitteter, men rygterne om de mange potentielle røverhistorier, "Wine and Cheese nights" og eventyrlige bekendtskaber.

Cheers
- Andreas

fredag den 14. august 2009

Arbejd', arbejd'...

I over en måned har jeg været fuldtidsbeskæftiget med realiseringen - det er overraskende hvor mange små og store, spændende og kedelige elementer der konstant skriger efter ens opmærksomhed i et eventyr.

Nogle af de ting der har optaget mig i den seneste tid:


  • CCC har afholdt to ”pre-departure meetings” i organisationens hovedkvarter i London.
  • Studeret CCC's”recommaned reading” der omhandler Flora og Fauna i de rev jeg vil komme til at arbejde med. (Blandt andet studeret “Philippines survey species identification guide” af Oliver Wood.)
  • Udført identifikations arbejde, hvor jeg har identificeret motiver på en række UV fotos fra de omkringliggende rev, både Flora og Fauna.
  • Studeret landets kultur og hvilke anbefalinger der er til rejsende der besøger dette land. (Læst blandt andet ”Politikkens turen går til Filippinerne” af Bent Thagesen og rigtig meget på internettet.)
  • Sat mig ind i landets aktuelle status. (Har fulgt med i landets nyheder. Jeg har brugt redskaberne ”Google alert” og ”infomedia” til at finde relevante og aktuelle nyheder.)
  • Sat mig ind i landets juridiske og finansielle betingelser for ”turister”. (Har haft møder med den Filippinske Ambassade, Europæiske Rejseforsikring og Ringkøbing Landbobank.)
  • Undersøgt alle mulighederne for optimal indrejse. (Inkluderet bookning af billetter, visa, logier og så videre)
  • Har aktivt skabt et netværk af ”rådgivere”, der via deres egne erfaringer har hjulpet mig og evalueret mine projektvalg. (Fx; Thomas Sindberg (Tidl. CCC projekt leder), Andy Pownall (Resort ejer, RP), Jojo Lorenz (dykker instruktør, RP), Annette Bruhn (Ph.d marine biologi og tidl. CCC deltager) og Jesper Pedersen (Erfaren dykker))
  • Har desuden haft kontakt til mange øvrige personer, der alle har hjulpet med at realisere projektet - STOR TAK TIL DEM ALLE!
  • Samt har jeg været meget aktiv inde på forum’et dykker-forum.dk.
  • Sat mig grundigt ind i dykkerudstyr, dets kvalitet, reservedele og basis reparation, da CCC basen ligger afsides og derfor stiller høje krav til udstyrets kvalitet, funktionalitet og at man selv er i stand til at foretage nødvendige ”indgreb”.
  • Repeteret og læst begge mine dykker uddannelsesbøger igen for en ekstra sikkerhedsskyld.
  • Udført adskille trænings dyk, hvor jeg har fremprovokeret fejl, for at træne håndteringen i hjemlige omgivelser.
Planlægningen er stadig ung, men den modnes trinvis. Der er "plenty" af arbejde endnu.
Best regards
Andreas Kjær

tirsdag den 11. august 2009

Point of no return



Pengene er betalt. Den port jeg hidtil blot har smugkigget ind af, er jeg nu trådt igennem, jeg er nu officelt deltager på Coral Cay Conservation; Southern Leyte Coral Reef Conservation Project.

For 3 dage siden rundede min korrespondace med Sangat Island Resort en fælles enigehed og jeg er nu ønsket og velkommen på Sangat Island.

Det er slut med blot at lege med eventyr-tanken, tanken er blevet voksen og virkelig. Virkelig på den virkelig-virkelig måde - hvor tingene forpligtiger, stadiet efter; "gør jeg det eller gør jeg det ikke"; det her er Point of No Return. Turen er bestilt - der er dømt "Order to Go!".

Out or clear
- Andreas