16/9/2009 besøgte Simon Hvid og jeg Slåen sø i et 81 minutter langt trænings dyk.
Oplevelsen står tilbage som et af de absolut flotteste. Vi lagde ud med at svømme ud mod bunden af søen, hvor man tydeligt kan mærke den kraftige, iskolde, kildevands tilførsel (ca. 8 m).
Derefter nød vi at stige op til ca. 6 meter og følge den gamle søbred, som står som en lille indadskrående rustik skrænt. Langs skrænten var der pletvis vegetation og store stimer af små til medium store aborrer. Store rustikke trærødder lå enkeltvis spredt i området og dannede skulpsuragtige monumenter, der vidnede om tidligere tiders skove. En fanskarer af trofaste aborrer patruljerede omkring disse kunstige "rev". Flere steder fik man tanken at skrænten havde været udsat for angreb af en gigantisk boremaskine, da der var store huller ind i skrænten, som de yngste aborrer brugte som rutschebane skjul. Hullerne var naturligvis skabt af forrådnede trærødder.
Vi fortsatte op mod søens bred(1-3 m.), hvor vi indledte vores drøm om at svømme med søens konger eller en af dens prinser. Langs bredden er der meget varierende vegetation i en forfriskende symbiose af den ovenforstående skovs historiske rester; gamle grene, træstammer og træstubbe. Vi fik flere gange følelsen af at besøge et af zoologiskhaves odderakvarier. Her brugte vi lang tid i en nærmest meditationsagtig tilstand på at spejde efter søens herskere. Ubevægelig, men langt fra livløst, tronede en god halv meters gedde mellem sivene. Den betragtede os kort og konkluderer at den havde fået besøg af Aliens, ufarlige dumme Aliens. Den daskede respektløs afsted ind mellem sivene, da jeg nærmest kolliderede med den, i mit forsøg på at lave en undersøisk nødopbremsning, da jeg febrilske vågnede op af min trance ved synet af magt og steg en halv meter op. Kort får man fornemmelsen af at prinsen tænkte; "Idiot, hold dig til overfladen, hernede regerer jeg!". Trods dens arrogance gav den os lov til at svømme med den i et par minutter, inden den definitivt afsluttede showet med et kræftfuldt slag med halen. Langs bredden gentog denne seance sig et par gange.
Vi dykkede atter ned til den lille skrænt for at følge den hjem til udgangspunktet. En stor stime af aborrer gjorde os med selskab og vi dykkede rask afsted med en velfornøjet fornemmelse. Sigten som havde været fremragende under hele dykket, afslørede svagt og pludseligt omridset af en gedde, omridset var identisk med de tidligere gedder, men proportions forholdet var ganske anderledes. En stor kæmpe svævede over bunden, den virkeliggjorde på ét mikrosekund begrebet predator for to unge uerfarne dykkere. Vi nærmede os i ærbødighed og majestætten tog imod os med åbne arme. Poserede i et minut eller to og svømmede derefter langsomt afsted og lod os svømme på hver side af den i op mod 5 minutter. Kraftfuldt skød den raketten af og forsvandt ud i søens brune mørke. I en rus af UW-highfives og store øje svømmede vi tilbage. Heldet spillede os endnu et pus, for majestætten var åbenbart en Paris Hilton-gedde, for den overhalede os højtidligt og lod os bade den i rammelys igen.
Kærlig hilsen
Andreas Kjær
Oplevelsen står tilbage som et af de absolut flotteste. Vi lagde ud med at svømme ud mod bunden af søen, hvor man tydeligt kan mærke den kraftige, iskolde, kildevands tilførsel (ca. 8 m).
Derefter nød vi at stige op til ca. 6 meter og følge den gamle søbred, som står som en lille indadskrående rustik skrænt. Langs skrænten var der pletvis vegetation og store stimer af små til medium store aborrer. Store rustikke trærødder lå enkeltvis spredt i området og dannede skulpsuragtige monumenter, der vidnede om tidligere tiders skove. En fanskarer af trofaste aborrer patruljerede omkring disse kunstige "rev". Flere steder fik man tanken at skrænten havde været udsat for angreb af en gigantisk boremaskine, da der var store huller ind i skrænten, som de yngste aborrer brugte som rutschebane skjul. Hullerne var naturligvis skabt af forrådnede trærødder.
Vi fortsatte op mod søens bred(1-3 m.), hvor vi indledte vores drøm om at svømme med søens konger eller en af dens prinser. Langs bredden er der meget varierende vegetation i en forfriskende symbiose af den ovenforstående skovs historiske rester; gamle grene, træstammer og træstubbe. Vi fik flere gange følelsen af at besøge et af zoologiskhaves odderakvarier. Her brugte vi lang tid i en nærmest meditationsagtig tilstand på at spejde efter søens herskere. Ubevægelig, men langt fra livløst, tronede en god halv meters gedde mellem sivene. Den betragtede os kort og konkluderer at den havde fået besøg af Aliens, ufarlige dumme Aliens. Den daskede respektløs afsted ind mellem sivene, da jeg nærmest kolliderede med den, i mit forsøg på at lave en undersøisk nødopbremsning, da jeg febrilske vågnede op af min trance ved synet af magt og steg en halv meter op. Kort får man fornemmelsen af at prinsen tænkte; "Idiot, hold dig til overfladen, hernede regerer jeg!". Trods dens arrogance gav den os lov til at svømme med den i et par minutter, inden den definitivt afsluttede showet med et kræftfuldt slag med halen. Langs bredden gentog denne seance sig et par gange.
Vi dykkede atter ned til den lille skrænt for at følge den hjem til udgangspunktet. En stor stime af aborrer gjorde os med selskab og vi dykkede rask afsted med en velfornøjet fornemmelse. Sigten som havde været fremragende under hele dykket, afslørede svagt og pludseligt omridset af en gedde, omridset var identisk med de tidligere gedder, men proportions forholdet var ganske anderledes. En stor kæmpe svævede over bunden, den virkeliggjorde på ét mikrosekund begrebet predator for to unge uerfarne dykkere. Vi nærmede os i ærbødighed og majestætten tog imod os med åbne arme. Poserede i et minut eller to og svømmede derefter langsomt afsted og lod os svømme på hver side af den i op mod 5 minutter. Kraftfuldt skød den raketten af og forsvandt ud i søens brune mørke. I en rus af UW-highfives og store øje svømmede vi tilbage. Heldet spillede os endnu et pus, for majestætten var åbenbart en Paris Hilton-gedde, for den overhalede os højtidligt og lod os bade den i rammelys igen.
Kærlig hilsen
Andreas Kjær
Meget interessant historie med den store gedde.
SvarSletI sommeren 2000 svømmedykkede (altså snorkel, overflade) jeg, min bedste ven og min far i Slåen Sø. Det var en kold sommer, og springlaget lå meget højt. Der var større fisk end året før hvor vi også havde dykket i søen.
Vi så en kæmpegedde, helt ude af enormt stor. Når jeg ser billeder af de forskellige store gedder der er fanget rundt omkring, inkl. Grarupgedden, kan jeg kun konstatere at den vi så var mindst ligeså stor og formentlig større. Den var kulsort på den øverste del af kroppen, og min far der svømmede bag os og ikke så den helt tæt på, sagde at den var ligeså bred om livet som min ven og jeg var med våddragter på.
Den var helt enorm.
Siden har vi hørt om andre der har dykket med ilt der fortæller om gedder på op mod to meters længde.
En lille sjov historie, fra selvsamme sø!
Hvis spørgsmål så skriv endelig; frederikgnist@hotmai.com
Mvh
Frederik