Jojo og jeg guidede hver vores gruppe af dykkere over Irako tidlig morgen. Nær fronten af skibet, lavede Jojo en mindre spontan spasme, der fik mig til kaste et blik op over ham. Få meter over, svømmede en baby hvalhaj – lækkert! Vi fulgte den ud i det blå, væk fra alt synlig reference og befandt os inden vi vidste af det, midt i en storm af meter store trevallies – tusindvis! Men hvad der fuldendte øjeblikket var to voksne hvalhajer der cruisede rundt om den tornado formede stime. Ubeskriveligt øjeblik. Vi steg langsom op fra de 35 meters dybde vi mødte dem på og endte 20 minutter efter på sikkerhedsstoppet, hvor vi i ro og mag kunne betragte dramaet fra oven. Gang på gang skød trevallierne til side og brød mønstret for at give plads for en opspilet kæmpe mund eller en overdimensioneret halefinne.
(Billedet er taget af Dominik Wee)
(Billedet er taget af Dominik Wee)
Tavse kravlede vi op i speedbåden igen. Langsomt kom vi tilbage til virkeligheden og vi jublede i kor. Bare for at udfordre skæbnen tog vi ud til samme vrag om eftermiddagen for at tjekke om hvalhajerne stadig hang ud der. 30 sekunder efter vi havde proppet vores regulatorer i munden gled den første hvalhajer igen forbi os. To af slagsen svømmede roligt rundt. Da vi en halv time efter konstaterede at de var svømmet hver til sit, kulminerede billedet. En kæmpe 10 – 12 meter lang hvalhaj steg langsomt op nær gruppen og svømmede direkte ud i det blå. Fantastisk.
(Billedet er taget af Dominik Wee)
Som om det ikke var nok, mødte vi en hvalhaj igen en god uge efter, på samme sted, samt en bette én på Olympia Mari i dag (19/4).
(Billedet er taget af Dominik Wee)
Som om det ikke var nok, mødte vi en hvalhaj igen en god uge efter, på samme sted, samt en bette én på Olympia Mari i dag (19/4).
Heldig som vi er, havde vi en professionel fotograf med på dykket med de tre hvalhajer, så på et tidspunkt vil der dumpe en CD ind af døren med høj kvalitets billeder. Crazy life.
Video
En fransk gut gav mig optagelser fra et par dyk. Har klippet dem sammen, så i kan se mig svømme lidt rundt under vandet. Optagelserne er ikke i bedste kvalitet og lyset er lidt skidt, men har ikke bedre. Det er optaget på Olympia Maru, Kogyo Maru og i Barracuda Lake. Find filmen her under:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar