Dreaming out loud

I begyndelsen af oktober 2009 og 10½ måneder frem vil filippinernes azurblå hav, farverige jeepneys, malariamyggens summen og kokospalmernes skygge danne rammerne om mit hjem.

I eventyrets første fase deltager jeg som volontør i et marine bevarende Coral Cay Conservation projekt på den sydlige del af øen Leyte.
(Den røde prik)

Efterfølgende tager jeg en dm uddannelse på Sangat Island Resort, hvor jeg parallet skal deltage i resortets dagligdag. (Den blå prik)

Jeg vil løbende beskrive små glimt og solstråler fra mit eventyr.
Til ære for sponsorer, venner, familie og øvrige interesserede.

- Andreas Kjær
"Hard work beats talent when talent refuses to work hard.
- Jeg gør hvad jeg ka', sagde myggen og pissede i søen!"

torsdag den 25. februar 2010

Stuck in paradise

Har flere gange ville beskrive stedet, men har ikke kunnet finde de rette ord til det. Derfor har jeg istedet rendt stedet rundt med mit kamera og lavet en lille film.



Min rolle her på stedet er at være dykker guide og tage folk forsvarligt med ned og op igen. Vi dykker hovedsageligt på en række fantastiske vrag og rev lige rundt om hjørnet. Vragene tiltrækker entusiaster fra hele verden, både for rekreativ- og teknisk dykning.

For tiden er vi fuldt booked og har rigtig travlt, så jeg er i vandet hver eneste dag i omkring 3 - 4 timer (4 - 5 dyk). Arbejdsdagen er lang, arbejdet er fysisk hårdt, men oplevelserne afføder en vedvarende strøm af energi og entusiasme.

Når tid kommer, vil jeg beskrive nærmere hvordan stedet drives i en komfortable Pro-Eco Robinson Cruise stil, samt en gennemgang af de fantastiske vrag, som holder mig her.

Med venlig hilsen
Andreas

Ingen kommentarer:

Send en kommentar