Dreaming out loud

I begyndelsen af oktober 2009 og 10½ måneder frem vil filippinernes azurblå hav, farverige jeepneys, malariamyggens summen og kokospalmernes skygge danne rammerne om mit hjem.

I eventyrets første fase deltager jeg som volontør i et marine bevarende Coral Cay Conservation projekt på den sydlige del af øen Leyte.
(Den røde prik)

Efterfølgende tager jeg en dm uddannelse på Sangat Island Resort, hvor jeg parallet skal deltage i resortets dagligdag. (Den blå prik)

Jeg vil løbende beskrive små glimt og solstråler fra mit eventyr.
Til ære for sponsorer, venner, familie og øvrige interesserede.

- Andreas Kjær
"Hard work beats talent when talent refuses to work hard.
- Jeg gør hvad jeg ka', sagde myggen og pissede i søen!"

tirsdag den 25. maj 2010

Changes

Min sidste måned hos Sangat er som dive mananger. Jojo er på ferie i tyskland og har efterladt al koordineringen og udførslen af dykningen her i mine små hænder. Spændende og rigtig udfordrende. De første dage var lidt af en hjernevrider, men nu efter godt og vel 10 dage, går det glat. Når Jojo vender hjem d. 16. juni og overtager tronen igen, er min tid i Sangat boblen over. Originalt var planen at tage hjem, men men men, 9 måneder under overfalden har skabt en trang til at udforske overfladen. Det tog knap 3 minutter at ændre planerne, et lille opkald til KLM og min returbillet var stemplet d. 25. juli.


Planen hedder: dumpe alt mit tunge udstyr og bagage i Manila og så bare rejse rundt for mig selv, udstyret med en bette backpack og Lonely Planet. Ting jeg har i sigte er risterrasserne, Boracay, Subic bay, vulkanerne, Puerto Galera mm. Men planen er ingen plan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar