Lægge godt til side, for at finde nyt godt.

Mærkeligt som man kan vende sig til alting, alting kan blive rutine og virke som det eneste rigtige.

- Mærkeligt hvordan, en halv færdig bygning, uden ordentligt tag, uden toilet- og badeforhold, tonsvis af insekter, edderkopper, kakerlakker og gekkoer, placeret på strandkanten, omgivet af hundredvis af kilometer af palme jungle, alligevel kan virke trygt, godt og hjemligt i sidste ende. - Mærkeligt hvordan daglig dykning i nogle af verdens smukkeste og unikke koral rev begynder at føles som betryggende dagligdagsrutine. - Mærkeligt hvordan de palmeklædte bjerge, det rolige tropiske vand og det korte brune Filippiner-look bliver det almindelige.

Min tid ved CCC er nu overe og d. 14. januar tog jeg mine tasker med 35 kg udstyr og ejendele på nakken. Tiden og opholdet har været enestående og bestemt et minde for livet. Da jeg sad i bussen og vinkede farvel til mine kollegaer kunne jeg rigtig mærke den tætte personlige relation vi havde knyttet gennem de sidste måneder. Men tiden var inde til at finde nyt, jeg havde været der længe nok til rigtig at blive fortrolig og selvstikker med arbejdet, dykning og tilværelsen i CCC-Napantao-boblen. Nu var jeg klar til nye udfordringer og en ny ”ufortrolig” tilværelse, hvor jeg igen starter fra nul – ingen rutiner, intet almindeligt og ingen selvtillid. Den nemme løsning havde været at blive i trygge og rare Napantao, men som Kierkegaard så fint har sagt: ”At vove, er at miste fodfæstet et øjeblik – ikke at vove er at miste sig selv”. Jeg er sikker på at min næste mooring buoy vil blive mindst lige så godt.

I min færd tværs over Filippinerne hoppede jeg i vandet et par gange for at opleve hajer i øjenhøjde. Kæmpe Thresher sharks, White Tip sharks, Devil Rays og Sting rays var hvad jeg mødte og det var intet mindre end fantastisk.¨

Som så ofte før i Filippinerne, er planer mere ønsker, jeg formåede at strande to gange på min tur fra den ene ende til den anden. Først på grund af en færge der ikke ville sejle i Bato og derefter et fly der ikke ville flyve i Manila.

Men nu i skrivende stund er jeg endelig ankommet til min sidste planlagt destination, Sangat Island. Et idyllisk og fredfuldt dykker ressort 25 min. ud for Coron Town, hvor jeg vil være de sidste 5 måneder. Jeg har fået min egen lille hems over Jetski garagen og nu på begyndt divemaster studierne.

Jeg vil lave en beskrivelse af stedet og hvad jeg skal lave her på et senere tidspunkt.

Best wishes

Andreas